På et bestyrelsesmøde august 1970 enedes grundejerforeningens bestyrelse om at foreslå fuglenavne (strandfugle) til områdets veje. På generalforsamlingen april 1971 er der fra et par medlemmer fremsat forslag om, at man giver vejene skibsnavne. Da der ikke foreligger endelig godkendelse fra kommunen og postvæsenet vedr. de tidligere fremsendte forslag, vedtager generalforsamlingen at fremsende ønske om skibsnavne i stedet for strandfuglenavne.

Undervejs i processen skifter to veje dog navne: Galeonvej ændres til Galionsvej og Sejlerstien ændres til Katamaranstien.

• Nord-syd gående veje får navne, der ender på “-vej”
• Øst-vest gående veje navne, der ender på “-stien”.

Grundene tildeltes husnumre med lige numre på højre side af vejen og ulige numre på venstre side. Nummereringen startede fra nord og fra øst. Enkelte hjørnegrunde tildeltes numre fra begge vejforløb idet, der åbenbart har været usikkerhed om fra hvilken vej, indkørsel til grunden ville blive etableret.

---

HJULDAMPERVEJ En hjuldamper er et fartøj, der drives frem ved hjælp af et eller flere skovlhjul drevet af én eller flere dampmaskiner. Skibe med skovhjul er langt ældre end dampmaskinen og har gennem tiden været drevet af mennesker eller dyr og senere af dieselmotorer. Hjuldampere opdeles typisk i to typer: dem, der har skovhjul agter, og dem, der har skovhjul på siden af skibet. Skovhjulet var den første form for mekanisk fremdriftsmiddel til skibe. SS Hjejlen i Silkeborg er en hjuldamper.

GALIONSVEJ Galion, en svær, men ret åben trækonstruktion på og foran det egentlige skibsskrog på ældre tiders sejlskibe. Hovedfunktionen var at give befæstelse til en svær surring, vulingen, der holdt bovsprydet på plads og dermed satte dette i stand til at optage trækkræfterne fra fokkerigningen. Mere prosaisk fungerede galionen som åben latrin for det menige mandskab. En galeon, derimod, er betegnelsen for et fartøj, udviklet fra koggen, men uden dennes høje overbygning forrest. Galeoner var store, flerdækkede sejlskibe, der først blev brugt som bevæbnede fragtbærere af europæiske stater fra det 16. til det 18. århundrede i løbet af sejltiden, og var de vigtigste skibe udarbejdet til brug som krigsskibe indtil de anglo-hollandske krige i midten af ​​1600-tallet . Galeoner bar generelt tre eller flere master med en forsænket for- og agterrig på de bageste master, blev karvelbygget med en fremtrædende firkantet hævet agterstavn og brugte firkantede sejl på deres for- og hovedmaster.

KAJAKVEJ En kajak er en lille, smal, lang båd der drives fremad med en pagaj, og roeren sidder med front mod roretningen. Den mest almindelige kajaktype er til én person, men der findes udgaver med både to og fire roere. Kajakker er oftest lavet af glasfiber, kulfiber eller kevlar, men findes også i udgaver lavet i træ, ofte dækket af et lag glasfiber, glasfiberen er ikke at se, da den bliver gennemsigtig under lamineringen. I sjældne tilfælde er kajakken dog udelukkende lavet af træ. Nogle typer havkajakker laves desuden i forskellige plast-sandwich konstruktioner. Der findes en lang række forskellige kajakker, men de typer man normalt forbinder med en kajak er havkajak, turkajak og kapkajak.

JOLLEVEJ Jolle bruges ofte som betegnelse for en lille robåd eller en mindre båd med en lille motor. En sådan jolle kan bruges til at komme på land fra større skibe eller som redningsfartøj ved havari på større skibe. Udtrykket kan også bruges om sejljoller. I dette tilfælde er forskellen på en sejljolle og et sejlskib at jollen er mindre og har en sværd i stedet for en køl. Sværdet kan hæves og sænkes, mens sejlskibet har en fast køl. Sejljolle er blot en overordnet betegnelse for joller med sejl.

SKONNERTVEJ En skonnert er betegnelsen for et skib rigget med to eller flere skonnertriggede master; et hurtigtgående fartøj med minimum fokkemast og stormast, som bærer langskibs sejl på alle master, som dog også kan føre råsejl på fokkemasten enten som topsejl eller som bredfok. I vore dage betegner skonnert et sejlskib med to master med gaffel- eller bermudarig og med den agterste mast højest. Tremastede skonnerter har for det meste tre lige høje master.

GALEJSTIEN En galej er et krigsskib med både årer og master/sejl, hvilket gjorde det let at manøvrere, fx i smalle farvande og under vindstille og i modvind. At være rorkarl på en galej var meget hårdt og tilkom ofte slaver og straffefanger.

BARKSTIEN En bark er betegnelsen for et tre-, fire- eller femmastet fartøj, hvor de to, tre eller fire forreste master er fuldriggede og fører råsejl (firkantede sejl), og den sidste mast, mesanmasten, altid kun gaffelsejl.

KATAMARANSTIEN En katamaran er betegnelsen for et fartøj med to ens parallelle skrog, der er forbundet over vandlinjen. Typen er udbredt både med motor og sejl, og kendetegnende for bådtypen er, at de er væsentligt hurtigere end andre bådtyper.

BRIGVEJ En brig er et sejlskib med to master. I sejltiden blev en brig betragtet som hurtige og manøvrérbare og blev brugt som både flådekrigsskibe og handelsskibe. De var især populære i det 18. og tidlige 19. århundrede. Typen blev overhalet med ankomsten af ​​dampskibet, fordi de krævede et relativt stor besætning for deres lille størrelse og var vanskelige at sejle i vinden. Deres rigning adskiller sig fra brigantine, der har et gaffel-rigget storsejl, mens en brig har et firkantet storsejl med et ekstra gaffel-rigget sejl bag storsejlet.

FULDRIGGERSTIEN En fuldrigger er et skib med råsejl på alle master. Der er mindst tre master, og alle er fuldriggede, dvs. at masten er sat sammen af tre rundholter, nemlig undermast, mærsstang og bram- og røjlstang. Skoleskibet “Danmark” og “Georg Stage” er danske tremastede fuldriggere.

DJUNKEVEJ En djukne er et kinesisk sejlskib, der betragtes som en af ​​de mest succesrige skibstyper i historien med et stort antal varianter i mange århundreder. Djunkerne dateres historisk tilbage til Han-dynastiet 220 f.Kr. til 220 e.Kr. og blev brugt som havgående skibe allerede i det andet århundrede e.Kr. Djunken blev udviklet støt gennem århundrederne, og de havgående skibe skulle være de bedste sejlskibe i verden indtil det 16. århundrede.